Hvordan fungerer indkomstvurderingsmetoder?
I meget enkle vendinger handler indkomstværdimetoden om:
- estimere fremtidige overskud
- diskontere disse overskud
- at lægge det nedsatte overskud sammen
Dette resulterer i den aktuelle værdi af virksomheden ved brug af indkomstmetoden. Diskonteringsrenten tager hensyn til tidspunktet for indkomst i fremtiden og den specifikke risiko ved investeringen.
Forskellige tilgange til indkomstværdimetoden
Der findes forskellige modeller inden for indkomstværdimetoden. Disse modeller adskiller sig med hensyn til de pengestrømme, der tilbagediskonteres. De varierer også med hensyn til den anvendte diskonteringsrente.
Forenklet indkomstmetode
Fremgangsmåde : Denne metode forudsætter konsistente, konstante pengestrømme og er ideel til virksomheder med en stabil indtjeningssituation.
Hvad er diskonteret : En repræsentativ, normaliseret årlig nettoindkomst.
Sådan diskonteres : Med en kapitaliseringsrente, der afspejler virksomhedens risiko og markedets forventninger til afkast.
Eksempel på indkomstmetoden
| Resultat efter renter og skat (E) | 500,000 |
| Kapitaliseringssats (i) | 10% |
Udbytteværdien W E beregnes som:
W E =
E
jeg
=
500,000
0.10
= 5,000,000
Hvor E er overskuddet efter skat og renter, og i er kapitaliseringsrenten.
Fordele og ulemper ved denne metode
Discounted Cash Flow (DCF) metode
Fremgangsmåde : DCF-tilgangen forudsiger fremtidige pengestrømme, som kan variere, hvilket gør den velegnet til virksomheder, hvis indtjening ændrer sig over tid.
Hvad der diskonteres : Estimerede fremtidige pengestrømme over en specifik prognoseperiode.
Sådan rabatter du ved at bruge den vægtede gennemsnitlige kapitalomkostning (WACC), som afspejler den gennemsnitlige omkostning for anvendt kapital.
Eksempel på diskonteret pengestrømsmetode (DCF).
Frit cash flow (FCF) for de næste 3 års prognose
| Prognose år 1 | Prognose år 2 | Prognose år 3 | |
|---|---|---|---|
| Frit cash flow (FCF) | 300,000 | 330,000 | 360,000 |
Beregning af tilbagediskonterede pengestrømme og terminalværdi
Rabatsats (r) = 10 %
Terminal vækstrate (g) = 2 %
DCF 1 =
FCF1
(1 + r) 1
=
300,000
1.10
= 272,727
DCF2 =
FCF2
(1 + r) 2
=
330,000
(1.10)2
=
330,000
1.21
= 272,727
DCF 3 =
FCF3
(1 + r) 3
=
360,000
(1.10)3
=
360,000
1.33
= 270,676
Beregning af terminalværdi (TV)
Terminalværdien beregnes som:
TV =
FCF 3 × (1 + g)
r-g
=
360,000 × 1.02
0.10 – 0.02
= 4,590,000
Terminalværdien er da også diskonteret:
DCF TV =
4.590.000
(1 + r) 3
=
4,590,000
1.33
= 3,451,128
Samlet virksomhedsværdi (EV)
EV = Total DCF + DCF TV = 272.727 + 272.727 + 270.676 + 3.451.128 = 4.267.258
Beregning af egenkapitalværdien
Egenkapitalværdien beregnes ved at trække nettogæld fra virksomhedens værdi:
Egenkapitalværdi = EV – Gæld + Kontanter ved hånden
Antag, at virksomheden har $500.000 i gæld og $200.000 i kontanter:
Egenkapitalværdi = 4.267.258 – 500.000 + 200.000 = 3.967.258
Den indre værdi er derfor 3.967.258.
Fordele og ulemper ved denne metode
Restværdimetode
Fremgangsmåde : Denne metode fokuserer på resterende overskud , som er overskuddet minus omkostningerne til egenkapital. Den beregner direkte egenkapitalværdien ved at tilføje den aktuelle bogførte værdi af egenkapitalen og det tilbagediskonterede fremtidige resterende overskud.
Hvad tilbagediskonteres : Pengestrømmene for en eksplicit prognoseperiode og derudover restværdien anvendt for den efterfølgende periode.
Sådan diskonteres : Også her bruges WACC ofte til at tilbagediskontere både pengestrømmene og restværdien til dagens værdi.
Eksempel på restværdimetode
Eksempel på beregning: Virksomhedsvurdering efter restværdimetoden
Forudsætninger
- Rabatsats (𝑟ₑ): 8 %
- Oprindelig bogført værdi af egenkapitalen (𝐵₀): €1.000.000
- Nettoresultat i det første år (𝑁𝐼₁): €150.000
- Prognoseperiode: 3 år
- Vækstrate (𝑔): 2 %
Beregninger
1. Forventede nettoresultater og bogførte værdier
| År 1 | År 2 | År 3 | |
|---|---|---|---|
| Nettoresultat (𝑁𝐼) | 150.000 € | 153.000 € | 156.060 € |
| Bogført værdi af egenkapital (𝐵) | 1.150.000 € | 1.303.000 € | 1.459.060 € |
2. Beregning af restavance
| År 1 | År 2 | År 3 | |
|---|---|---|---|
| Restfortjeneste (𝑅𝐼) | 70.000 € | 61.000 € | 51.820 € |
3. Nutidsværdi af restavance
| År 1 | År 2 | År 3 | |
|---|---|---|---|
| Nutidsværdifaktor | 1,08 | 1,1664 | 1,259712 |
| Nutidsværdi af restavance | 64.815 € | 52.293 € | 41.145 € |
4. Beregning af terminalværdien
- Voksende restoverskud i år 4: 𝑅𝐼₄ = 𝑅𝐼₃ × (1 + 𝑔) = €51.820 × 1,02 = €52.856
- Terminalværdi ved udgangen af år 3: TV = 𝑅𝐼₄ / (𝑟ₑ – 𝑔) = €52.856 / (0,08 – 0,02) = €880.940
- Nuværende værdi af terminalværdien: PV(TV) = €880.940 / 1,259712 = €699.632
5. Selskabets samlede værdi
- Summen af nutidsværdierne af det resterende overskud: €64.815 + €52.293 + €41.145 = €158.253
- Samlet nutidsværdi af de resterende gevinster inklusive terminalværdi: €158.253 + €699.632 = €857.885
- Virksomhedsværdi (𝑉₀): 𝐵₀ + samlet nutidsværdi af resterende overskud = €1.000.000 + €857.885 = €1.857.885
Multi-periodisk udbytterabat
Fremgangsmåde : Denne tilgang er velegnet til virksomheder, hvis udbytte varierer over tid, især for børsnoterede virksomheder.
Hvad diskonteres : Forventede udbyttebetalinger, som kan ændre sig over forskellige perioder.
Sådan diskonteres : Brug af omkostningerne ved egenkapital, normalt beregnet ved hjælp af Capital Asset Pricing Model (CAPM) for at afspejle risikoen ved aktien.
Eksempel : Udbytte på 1,00, 1,20, 1,40 over tre år og et forventet konstant udbytte på 1,50 derefter, med en egenkapitalomkostning på 5 %, giver en værdi pr. aktie på cirka 29,00.
Eksempel på udbyttediskontering i flere perioder
Eksempel: Flerårig udbyttediskontering
Udbytteprognose for de næste 3 år
| År | Udbytte (i €) |
|---|---|
| År 1 | 1,00 |
| År 2 | 1,20 |
| År 3 | 1,40 |
| Fra år 4 (konstant udbytte) | 1,50 |
Beregning af diskonteret udbytte
Egenkapitalomkostninger (r) = 5 % eller 0,05
D1 =
Udbytte 1
(1 + r) 1
=
1,00
1.05
= 0,952 €
D2 =
Udbytte 2
(1 + r) 2
=
1,20
(1.05)2
=
1,20
1.1025
= 1,088 €
D3 =
Udbytte 3
(1 + r) 3
=
1,40
(1.05)3
=
1,40
1.157625
= 1,209 €
Beregning af terminalværdien (fra år 4)
Terminalværdien (TV) beregnes ved hjælp af Gordon Growth-formlen:
TV =
Udbytte 4
r
=
1,50
0.05
= 30,00 €
Terminalværdien skal også diskonteres:
Nedsat terminalværdi =
TV
(1 + r) 3
=
30,00
1.157625
= 25,91 €
Samlet aktieværdi (summen af tilbagediskonteret udbytte)
Lagerværdi = D 1 + D 2 + D 3 + Nedsat terminalværdi
Aktieværdi = 0,952 + 1,088 + 1,209 + 25,91 = 29,16 €
Den beregnede aktieværdi er derfor €29,16.
Fordele og ulemper ved denne metode
Indkomstværdimetoder sammenlignet med andre metoder
Indkomstmetoden fokuserer på fremtidige pengestrømme og er derfor fremtidsorienteret. Det er særligt værdifuldt, når det kommer til at vurdere vækstpotentialet og bæredygtig rentabilitet i en virksomhed.
I modsætning til dette er den indre værdi-metode , som måler værdien af en virksomhed baseret på dens omsætningsaktiver minus passiver. Denne metode er ofte relevant ved værdiansættelse af aktivintensive virksomheder eller i likvidationsscenarier.
Sammenligningsværdimetoden bruger på den anden side markedsdata til at bestemme virksomhedens værdi og foretager sammenligninger med lignende virksomheder, der for nylig er blevet solgt. Denne metode afhænger i høj grad af tilgængeligheden og sammenligneligheden af markedsdata. (Her tilbyder NIMBO en virksomhedsvurderingsberegner , som er baseret på aktuelle markedsdata for de respektive lande).
Real options -metoden ser på en virksomhed ud fra fremtidige strategiske muligheder og er særligt anvendelig i brancher med høj usikkerhed og hurtige forandringer.
Endelig estimerer likvidationsværdimetoden det beløb, som ejerne ville modtage i tilfælde af en virksomhedsopløsning. Denne tilgang bruges ofte, når virksomheder står over for lukning og har stort fokus på nuet.
Hver af disse metoder giver et forskelligt perspektiv på værdien af en virksomhed og kan vælges afhængigt af den specifikke kontekst og formålet med værdiansættelsen.
Indkomstværdimetoden i international sammenhæng
Anvendelsen af indkomsttilgangen og dens modeller er påvirket af lokal værdiansættelsespraksis og regulatoriske rammer. Et kig på praksis i forskellige lande viser, hvor forskellige disse tilgange kan være:
Europa
I Tyskland er den forenklede indkomstmetode en foretrukken metode, der især bruges i værdiansættelsen af mellemstore virksomheder. Denne tilgang understøttes af standarderne fra Instituttet for Offentlige Revisorer. Lignende værdiansættelsesmetoder bruges i Italien , Spanien og Polen , med lokale GAAP- og EU-retningslinjer, der påvirker specifik værdiansættelsespraksis. DCF-metoden er også udbredt i disse lande, især blandt større, internationalt opererende virksomheder.
I Schweiz og Holland , med deres meget internationalt orienterede økonomier, dominerer DCF-tilgangen, som er velkendt for internationale investorer og er på linje med IFRS, ofte. I Sverige og Norge er der også en stærk præference for DCF på grund af gennemsigtigheden på de nordiske markeder og dominansen af IFRS.
Storbritannien følger samme værdiansættelsesstandarder som USA, med en stærk bias over for DCF-tilgangen. Dette lettes af et markedsorienteret perspektiv og tilgængeligheden af detaljerede finansielle oplysninger.
Nordamerika
I USA og Canada er DCF den dominerende metode, understøttet af præference for aktionærværdi og modne kapitalmarkeder. US GAAP og canadiske GAAP giver en fast ramme for pengestrømsprognoser og værdiansættelse.
Afrika og Mellemøsten
I Sydafrika anvendes også indkomsttilgangen, selvom det specifikke valg af model afhænger af virksomhedens størrelse og sektor. På grund af den økonomiske dynamik og volatilitet på nogle afrikanske markeder kan den forenklede indkomsttilgang være passende for at mindske værdiansættelsesrisikoen her.
I De Forenede Arabiske Emirater , hvor ejendomsmarkedet spiller en stor rolle, er den forenklede indkomstmetode særligt udbredt i ejendomsvurderingen, mens DCF i erhvervssektoren foretrækkes at appellere til internationale investorer.
Oceanien
I Australien , med et udviklet kapitalmarked og et stærkt fokus på internationale investorer, er DCF den dominerende metode, understøttet af anvendelsen af IFRS.
Sammenfattende er DCF den dominerende metode på udviklede markeder med stærk international eksponering og let tilgængelig finansiel information. På markeder, der er præget af et stærkere fokus på mellemstore virksomheder og lokale investeringer, anvendes den forenklede indkomstmetode hyppigere. De specifikke modeller, der anvendes i hvert land, afspejler behovene hos lokale og internationale investorer og afhænger af de respektive regulerings- og markedsforhold.
Oversigt over de vigtigste metoder til virksomhedsvurdering
